UndersideSliderImg.jpg

DSM Teknik

Nyhedsarkiv

Velkendt ansigt nu hos DSM 

Dansk Smede- & Maskinteknik (DSM) i Rødding styrker sig på området for salg og rådgivning inden for produktionsudstyr til ostemejerier, idet Svend Jessen 1. oktober er tiltrådt som seniorrådgiver/konsulent i virksomheden. Svend Jessen er et kendt ansigt i mejeribranchen, og har 40 års erfaring indenfor design og levering af udstyr til især ostemejerier.

- Vi er rigtig glade for at have tilknyttet Svend Jessen, siger key account manager Karsten Andersen fra DSM. – Han kommer med en utrolig stor viden og erfaring, som betyder at vores kunder får særdeles kompetent sparring, når det drejer sig om løsninger til ostemejerier.

- Og jeg glæder mig til fremover at repræsentere DSM, fortæller Svend Jessen. – DSM har altid været kendt for at levere produkter i høj kvalitet, og vores størrelse og fleksibilitet gør at vi også leverer stærke løsninger til mindre ostemejerier.

DSM har efterhånden været leverandør til danske ostemejerier igennem 20 år, hvor man har leveret alt i osterier, saltanlæg, vaskemaskiner og efterbehandlingsudstyr, men også enkeltstående maskiner i bestående anlæg.

Både Svend Jessen og Karsten Andersen deltager på International Food Contest og kan mødes på stand J 0057.

 

   

 

         IMG_0331.jpg

GRØN SMILEY

DSM har d. 14.04.14 fået tildelt en GRØN SMILEY på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Dette er et signal til omverdenen om at DSM har styr på arbejdsmiljøet.

 

Under besøget blev følgende fremhævet

  • Produktionsområdet fremstod ryddeligt og struktureret
  • Medarbejderne havde gode vaner omkring brug af værnemidler og udsugning
  • Der var en struktureret problemløsning i forbindelse med APV
  • Et godt greb om det psykiske arbejdsmiljø

 

Hos DSM lægger vi vægt på et godt  arbejdsmiljø og har en velfungerende arbejdsmiljøorganisation 

smiley.jpg

DS/ISO 9001-2008

- Det er en vigtig dag for os, sagde fabriks chef Villy Beblein, da DSM bestod kravene til DS/ISO 9001-2008 kvalitets system.

DSM blev certificeret af TÛV, som også vil stå for overrækkelsen i juli måned.

– Certificeringen vidner om en systematik og stræben efter kvalitet, som vi har arbejdet efter i mange år, og DS/ISO 9001 er blot én af mange milepæle, hvor vi hele tiden forsøger at bekræfte vores kunder i deres valg af DSM A/S som en kompetent og innovativ samarbejdspartner når det gælder maskin- og stål konstruktioner, siger Villy Beblein.

Han understreger at implementeringen af DS/ISO 9001-2008 har været en meget lærerig proces for hele organisationen, og det har styrket opmærksomheden på, hvordan man hele tiden kan blive bedre og flytte sig for kunderne i alle processer i virksomheden.

Certifikat_EN_ISO_9001.pdf

 

iso9001.png